Stenalderkostcirklen.
Menneskets naturlige ernæring.
Lidt danmarkshistorie
om agerbrugsrevolutionen for 6000 år siden
Et visuelt slankeprogram om en livsstil med en kogebog baseret på stenalderkost. Tilbage til stenalderen.
Spis
Kød
kylling
fisk
æg
grønsager
frugt
Spis ikke
Hvis du går efter en traditionel slankekostplan for en uge ender det let med du har en masse mad i huset som ikke bliver spist.
.
Klik her for at Se opskrifter fra Stenalderkogebogen
Slankeråd er lige så vigtige fordi vi lever i et overflodssamfund med mulighed for konstant fødeindtagelse.
klik på Slankeråd
Af
Christian Bobzin Læge Hørning
Klik her for at kontakte mig med e -mail.
Programmet opdateres jævnlig. Senest 24.. januar 2012
Programmet går ind for mere ensartet behandling af fedme og overvægt og er uden kommercielle interesser .
En 6000 år lang histore gjort kort
Moderne stenalderkost kan kort defineres som de to øverste dele af FDB´s gamle kostpyramide fra 1976. Bunden af kostpyramiden kan opfattes som den del af vores ernæring som skyldes agerbrugets opståen. Det skete her i landet for omkring 6000 år siden.
Teorien er så den at danskerne har levet i flere tusinde år uden bunden af kostpyramiden og så må man kunne gøre det igen.Vi kan bruge historien til at hjælpe med at fjerne overflødige kalorier
Hvad er stenalderkost?
Sådan får du en gammel kostpyramide til at fungere.
Kostpyramider blev i lange tider brugt til fortælle en befolkning hvad der er sund ernæning. Men de virker ikke på overvægt. Så brugen gik af mode. Jeg vil her vise hvordan man kunne få den gamle kostpyramide til at virke ved at bruge den til at forklare hvad stenalderkost er-
Kalorier kan klippes væk.
FDB´s kostpyramide fra 1976
Du behøver naturligvis ikke hente en saks. Jeg har gjort det for dig.
.
Kig på bunden, der er klippet fra. Det er god solid bondekost - ikke stenalderkost. Det er mad vores krop ikke behøver spise. Vores kultur er i dag indrettet så brød og andre kornprodukter, kartofler og mejeriprodukter indgår i vores daglige kost .
De øverste 2 dele er stenalderkost . De to øverste dele er stenalderkost som er typisk ved ikke at fremkalde en større blodsukkerstigning (lavt glykæmisk index)sådan som de fleste fødevarer i bunden gør. Mejeripodukter har ganske vist også et lavt glykæmisk index men det er et proteinholdigt erstatningsprodukt for kød, fisk og æg, der mætter bedre..
I en svensk kogebog bliver bunden brugt til at illustrere forskelle i kaloriebehov (Vår kokbok. Af Barbro Lindgren og Birgitta Andrews. KF Provkök, forlaget Raben Prisma.)
FDB´s kostpyramide kan bruges bredre når man deler den op i en livsnødvendig stenalderkostpyramide og en unødvendige basisernæring. De to øverste dele med dyrisk protein og frugt og grønsager kan relateres til føde mennesket har spist i millioner af år som jægere, fiskere og samlere.
I et samfund, der er velforsynet med andre fødevarer kan denne bund helt udelades fra kosten.
Den engelse tegner og historiker Iva Crowe har tegnet dette inspirerede billede fra en bog om forhistorisk ernæring, som han har givet mig lov til at bruge. I stedet for kostpyramider og kostcirkler bruger han landskaber fra mange egne af verden til at illustrere den mad vore forfædre hentede i naturen. Her er et europæisk skovlandskab der gennemstrømmes af en flod. Vi finder mange af den slags landskaber.
Se til sammenligning mine fotografier af Salten år ved Gudenåmuseet og floden Vézère i det sydvestlige Frankrig .
Nå man har forstået Iwan Crowes billede, får man lettere øje på det landskab han har tegnet. Her er to kendte steder hvor der altid har levet mennesker. Først Salten Å, der er et tilløb til Gudenåen, Det lille Gudenåmuseum ligger lige i nærheden. Det bliver i dag overskygget af Moesgård Museum og Randers Musum . Vil man studere ernæringshistorie, er stedet et besøg værd,
Billedet til venstre viser til sammenligning floden Vézère i det sydvestlige Frankrig. Her har der også altid levet menneskerHulerne med de Verdenskendte hulmalerier ligger i nærheden. Her fandt man også et skelet af et 35 000 år gammelt skelet som blev kaldt Cro Magnon manden efter navet på en klippe hvor han blev fundet. Se mit fotografi af stedet.
Møde med stenalderen
I en årrække boede jeg i nærheden af Norsminde hvor jeg af ren nysgerrighed en dag vistnok i 1981 fandt frem til en arkæologisk udgravningsplads inde i en æbleplantage. Det var en køkkenmødding. Den lå på hævet havbund inde i en æbleplantage i nogen afstand fra fjorden.
Børnene var lige så nysgerrige som jeg var. I forgrunden lå der nogle sodede sten. Det måtte være et ildsted. Nærliggende at tro at der her blev der lavet mad i stenalderen.
Jeg var inde i en periode hvor jeg nærmest fotograferede dagen lang. Det var dengang man fotograferede i sort hvid 35 mm film.Nogen ville nok kalde mig en ivrig amatørfotograf.
Jeg tog dette foto i ca. 1981 fra udgravningen af køkkenmøddingen ved Norsminde. Det var nemt at finde det gamle negativ frem og scanne det ind computeren.
Oplevelsen ved Norsminde var det nærmeste jeg har været på stenalderen. Det var her der havde levdet stenaldermennesker. Arkæologer kalder tiden Ertebølletiden som var den sidste del af jægerstenalderen før overgangen til bondestenalderen. Mærkværdigvis blev køkkenmøddingen efter endt udgravning fjernet. Rygtet gik at der skulle plantes æbletræer og køkkenmøddingen var i vejen, Jeg har siden forgæves kørt rundt i Danmark for at få den samme oplevelse af en køkkenmødding.
Rester af køkkenmøddingen er udstillet på Moesgård og Naturhistorisk Museum i Århus. Men det er ikke den samme oplevelse. De røgsvætede sten kom ikke med.
I dag er det ikke længere muligligt at fotografere dette yndlingsmotiv, som jeg bringer her for fremme forståelsen af den længste del af danmarkshistorien: Jægerstenalderen. Køkkenmøddinger forsvinder hvis ikke vi passer godt på dem.
De danske køkkenmøddinger er verdenskendte. Den mest kendte lå ved Limforden ved Ertebølle. Kæmpehøjene i det danske landskab er fra bondestenalderen hvor man fældede en masse skov.
Ertebølletiden varende 800 år. Den sluttede brat da jægerne, fiskerne blev bønder. Arkæologerne ved ikke præcis hvorfor det skete. Der skal 600 østers til at dække en voksen persons så det kan da godt være der på et tidspunkt var mangel på mad. Man var nødt til at finde på noget andet ligesom vi dag har fiskefarme.
Køkkenmøddingerne er stadig gådefulde. Trods talrige udgravninger af køkkenmøddinger er arkæologerne stadig i tvivl om den præcise årsag til agerbrugets indførsel. En ting er dog sikkert: danskerne fik flere kalorier på bordet.
En engelsk arkælog har kaldt agerbrugsrevolutionen den støste revolution i mennesket historie. Det er en ganske anden revolution end dem vi plejer at høre om. Jeg har hentet dette billede fra hans bog for at vise at agerbruget startede i mellemøsten og nåede Danmark i løbet af flere tusinde år (Barker) Han fortæller at mennesket har beboet vores planet i adskillige millioner år i største del af tiden som jægere, fiskere og samlere. Landbruget opstod for omkring 12.000 år siden flere steder i verden næsten samtidig. I Europa opstod landbruget i mellemøsten og nået Danmark for 6000 år siden.
I dag udgør kun et dusin afgrøder 80 % af alle afgrøder på globalt plan. Det er bananer, byg, hajs, maniok, kartoffel, ris, sorghhum, soyabønner, sukkerroer, rørsukker, sød kartoffel og hvede. Kun fem store dyr er globalt set vigtige: det er ko, får, ged svin og hest. Landbrug var forudsætning for det første civilisationer i Egypten Mesoponanien , Kina, Amerika, Afrika og alle senere stater.
Vi må bruge fantasien til at forstå de historiske kendsgerninger om vores mad.
Danske oldtidsforskere har været blandt de første der opdelte oldtiden i stenalder, broncealder og jernalder sådan som man i dag ser på Nationalmuseet. Man blev senerre klar over at stenalderen skal opdeles i en ældre stenalder (jægerstenalder) og en yngre stenalder (bondestenalder). Ud fra en udformning af redskaber.
Jægerstenalderens redskaber var groft forarbejdede og bodestenalderens redskaber var glatte. Her er vist en stenøkse og en spydspids. Desuden et enestående fund af lejetøj fra yngre stenalder. Antagelig lerbolde (privat eje)
Menneskets naturlige ernæring
Stenalderkostcirklen.
Jeg har i største delen af mit liv forsøgt at finde den ideelle slankende kost. Hvem har ikke prøvet at tælle kalorier eller blive mere sulten når man forsøger at gå ned i vægt. Det er ikke nok! For 10 år siden blev jeg inspireret af Loren Cordains tanker om stenalderkost. Mennesket må da have en naturlig ernæring på samme måde som hjorte æder græs og løver æder hjorte. Mennesket har i mange tusinde år levet son jægere, fiskere og samlere. Men agerbrugets opståen som her i landet kom for 6000 år siden ændrede menneskets kost. Jægere, fiskere og samlere var slanke.
For at gøre stenalderen mere levende lavde jeg i 2003 en stenalderkostcirkel som blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger med titlen "Menneskets naturlige ernæring". Jeg må være lægen der introducerede stenalderkost i Danmark
Moderne vidensskab kan bekræfte rigtigheden af stenalderteorien men det tager tid at forstå vores naturlige ernæring og ændre kostvaner. Det er et problem hvis man ikke forstår danmarkshistorien.
Min Stenalderkostcirkel viser dyr og planter som en gang fandtes i den danske natur.
I jægerstenalderen fandtes ingen mejeriprodukter, kornprodukter og kartofler.
Menneskets naturlige ernæring.
Fotografier og tekst Christian Bobzin. Ugeskr Læger 2003;165(38):3644).
Hvis du ikke kan lide den drabelige jagtscene med den sårede bison på hulemaleriet
kan jeg stedet anbefale en tur til Ebeltoft Zoologiske have. Den hedder nu Ree Dyrepark.
Hanen er fra en besøgsgård på Djursland. Den var længe om at gå som jeg ville have og da jeg kom for at taget billedet om
havde ræven taget den
Vildsvinet er fra Skandinavisk Dyrepark
laksen er fra Clausens Fiskehandel i Århus.
Jeg samlede på slankebøger, læste videnskabelige tidsskrifter, lærebøger i ernæring, kogebøger og fandt ud af en stort del af forvirringen om hvad der sund ernæring er forårsaget af den amerikanske ernæringsforsker Walther Willet. Han er vældig aktiv når det drejer sig om at få fjernet andre forskeres tanker fra lærebøgerne. Man ser det når man sammenligner to udgaver af en stot opslagsvæk. om ernæring, intersserede henvises til litteratur listen.Willet har fortalt mig at han anbefaler yoghurt og fuldkorn til morgenmad. Han ville ikke diskutere japansk morgenmad og hvorfor der på på nogle små japanske øer lever flere hundredårige end andre steder i verden, Og de spiser ikke yoghurt eller fuldkort til morgenmad.
Willet har alt for længe domineret opfattelsen af hvad der er sund ernæring. Det tidligere Ernæringsråd kunne heller ikke lide hans omvendte kostpramide.
Det er mit håb at flere ernæringsforskere vil forstå den historiske baggrund for det jeg kalder menneskets naturlige ernæring,
.
Her kommer en gennemgang af de slankebøger jeg har samlet klikher hvis du vil se nogle af dem. Der kommer senere en kommentar.
Her kommer en gennemgang af de kogebøger jeg har samlet klik her hvis du vil se listen
Jeg viste Stenalderkostcirklen til Loren Cordain, som havde inspireret mig med sin bog The Paleodiet. Min henvendelse medførte at jeg fik mit navn med bag på bogen på den danske udgave af Cordains bog Stenalderkost.
For at fremme interessen for stenalderen og stenalderkost lavede jeg en hjemmesidesom jeg nu har arbejdet på i 10 år
Her er udtalelsen fra Professor Loren Cordain, Colorado State University. Health and Exercise Science. USA.
Vi er afhængig af både dyrisk føde og planteføde fordi det moderne menneske er udviklet i Østafrika for omkring 100.000 år siden på en kost bestående af lige del planteføde og dyrisk føde. Stenalderkostcirklen viser en balance mellem dyr og planter. Sådan er menneskets naturlige ernæring.
Det ser du på stenalderkostcirklen
1)Den øverste halvdel af cirklen symboliserer magert kød fra dyr, fisk og æg
2) Bredbladet persille symboliserer grønne bladgrønsager.
3) Broccoli symboliserer grønsager med lavt indhold af stivelse.
4) Æblerne symboliser frugt, bær og nødder.
Stenalderkostcirklen er tidligere offentliggjort i Ugeskrift for Læger med titlen Menneskets naturlige ernæring (Ugeskr Læger 2003;165(38):3644)
og i Søren F. Lillesøes bog Ølmaven og hvordan du slipper af med den. Supra Media 2009. Se Søren F. Lillesoes hjemmeside på http://www.olmaven.dk/
Emnet er i øvrigt omtalt i debatindlæg med to formænd for det nu nedlagte Ernæringsråd i Ugeskrift for Læger i 2003 og 2005.
Hvem bestemmer hvad du spiser til morgenmad?
Vil man ned i vægt må man lave om på mange eksisterende opskrifter. Nogle opskrifter indeholder både for mange kalorier og alt for mange ingredienser. Det er også nødvendigt nødvendigt at kende nogle slankeråd.
Hvad spiste man i jægerstenalderen?
Før agerbrugets indførelse i Danmark for 6000 år siden fandtes ikke mejeriprodukter, kornproduter og kartofler. Uden agerbrugsrevolutionen ville der ikke være mad til alle i dag..
I millioner af år har mennesket spist en kost med et lavt glykæmisk index d.v.s fødevarer, der ikke udløser nævneværdig blodsukkerstigning. Glykæmisk index forklarer menneskets naturlige ernæring. Ernæringsforskere har i mange år forsøgt at finde frem til den rigtige brug af dette begreb. En lang række fødevarer udløser ikke blodsukkerstigning. Det er kød, fjerkræ, fisk, æg og mange grønsager som asparges, avocado, auberginer, bladselleri, bladgrønsager, broccoli, blomkål, champignon, hvidløg, løg, peberfrugt, porre, kål, rosenkål, squash, tomat, hasselnødder og valnødder. Også fedt, f.eks. olivenolie og rapsolie undløser ikke blodsukkerstigning.
Jægeres og samleres kost varierer efter hvor man opholder sig. Den er karakteriseret ved : 1) Lav glykæmisk belastning (d.v.s. lavt indhold af stivelse) fordi kornprodukter herunder brød , ris pasta er underlødige og overflødige fødemidler i relation til magert kød, fisk, grønsager og frugt. 2) Højt indhold af omega-3 fedtsyre og lavt indhold af mættede fedtsyrer og transfedt. 3) Et passende indhold af dyrisk protein (se stenalderkostcirklen), der mætter bedre end planteføde. 4) Højt indhold af vitaminer, antioxydanter og mineraler. 5) Syre-base balance , der mindsker behovet for calciumtilførsel fra mejeriprodukter. 6) Lavt forbrug af salt. 7) Højt fiberindhold fra grønsager og frugt.
Det er muligt at omsætte denne viden til nutidige forhold så vi kan handle i et supermarked i stedet for at gå på jagt og samle bær, nødder, rødder, grønne blade og skovæbler.
Litteratur
Foster-Powel K , Holt SHA, Brand-Miller.JC. International table of glycemic index and glycemic load values: 2002 . Am J Clin Nutr 2002;76:5-56.
Cordain L, Eaton S. B, Sebastian A, Mann N, Lindeberg S, Watkins BA, O´Keefe JH, Brand Miller J: Origins and evolution of the western diet: Health implications for the 21st century. Am J Clin Nutr 2005;81:341-54.
Cordain L. The nutritional characteristics of a contemporary diet based upon Paleolithic food groups. JANA 2002;5:15-24
Lindeberg S, Cordain, Eaton SB. Biological and clinical potential of af Paleolithic diet. J Nutr Envion Med 2003 149-160.
Klik her for at Se opskrifter fra Stenalderkogebogen
Slankeråd er lige så vigtige fordi vi lever i et overflodssamfund men mulighed for konstant fødeindtagelse.
klik på Slankeråd
Mere om stenalderen
Vi ved ikke præcis hvordan maden blev tilberedt i stenalderen. Fundet af køkkenmøddinger fra stenalderen viser hvad man spiste i Danmark i slutningen af jægerstenalderen.
De første spor af pottemageri dukker op i Danmark 4.500 f. kr. Det var omkring 500 år før agerbrugsrevolutionen. Besøg gerne Moesgård Museum syd for Århus og se hvordan man kogte fiskesuppe på torsk i stenalderen. Fotografiet til venstre viser køkkenmøddingen fra Norsminde
Til højre ses Norsminde Fjord hvor der levede mennesker i Ertebølletiden, der ophørte ved agerbrugets indførelse for 6000 år siden. Bopladsen lå ved den nordlige side af fjorden. Den samme side af fjorden er nu sommerhusområde. Nationalmuset er naturligvis et et oplagt sted at studere stenalderen men husk lige forskellen på ernæringen i jægerstenalderen og den senere bondestenalder.
Besøg også Ertebøllemuseet ved Limfjorden
Landskaber fortæller om vore forfædres ernæring ligesom kostsymboler i et supermarked. Her boede jægerne, fiskerne og samlerne.
Landskaber fortæller om vore forfædres ernæring. I baggrunden ses Ertebølle ved Limfjorden En lokalitet som har navngivet en epoke i danmarkshistorien. Her er et fotografi fra udgravningen af køkkenmøddingen ved Ertebølle. Desværre er det fleste køkkenmøddinger ødelagt ved udgravning.
Ertebølle Arkæologer har altid haft travlt med at udgrave køkkenmøddinger 
Sådan boede man i Danmark for 6000 år siden. Billedet er fra Ertebøllemuseet. På Ertebøllecentret tog det kun 10 minutter for en dygtig håndværker at fremstille en stenøkse. Der blev brugt en hjortetak til
arbejdet. Bemærk at der samtidig bl.a. blev fremstillet en tværpilespids og diverse skrabere, der var skarpe som barberblade.
Erbtølletidens jægere var effektive. Deres tværpile var skarpe som barberblad. Uroksen blev udryddet af Ertebøllejægere med deres effektive tværpile på Sjælland allerede for 7000 år siden.
Besøg Nationalmuseet og se dette enestående skelet af en urokse som nogle ertebøllejægere jog ud i en sø hvor den druknede. Til højre ses uroksen fra Zoologisk Museum i København.
Eller tag udenlands og kig på hulemalerier i Frankrig
I Europa drev det moderne menneske intensiv jagt på store græsædende dyr i tiden mellem 40.000 og 10.000 år siden. Det var koldt og kulden skabte afhængighed af kød.
De berømte hulemalerier fra Lascaux illustrerede efterstræbte byttedyr som urokse bison og hest.
Billedet til højre er en urokse. Billedet i midten illustrerer antagelig en voldsom jagtscene med en såret bison og et menneske der ligger ned. Til højre ses en hest - antagelig fra en tid hvor man spiste heste i stedet for at ride på dem. Billederne er tolket som istidskunst. Men man ophørte med at male hulemalerier omtrent samtidig med agerbrugets indførelse i Frankrig for omkring 10 000 år siden. Så de er sandsynligvis lavet for at jægeren skulle få magt over dyrene.
Der var istid i Europa på den tid da hulemalerierne blev lavet . Ved istidens afslutning blev Danmark befolket sydfra af rensdyrjægere der fulgte med flokke af rensdyr der vandrede nordpå . Kortet viser isens udbredelse over Skandinavien (Bosinski) . Det var koldt og kulden skabte afhængighed af kød.
klik på Slankeråd hold vægten nede med videnskabelig begrundede slankeråd.
De 8 kostråd der ses på www.altomkost.dk, er beregnet til forebyggelse af overvægt hos raske normalvægtige.
Stenalderkostcirklen er tidligere offentliggjort i Ugeskrift for Læger med titlen Menneskets naturlige ernæring (Ugeskr Læger 2003;165(38):3644)
og i Søren F. Lillesøes bog Ølmaven og hvordan du slipper af med den. Supra Media 2009. Se Søren F. Lillesoes hjemmeside på http://www.olmaven.dk/
Emnet er i øvrigt omtalt i debatindlæg i Ugeskrift for Læger i 2003 og 2005.
Klik her for at se nærmere forklaring uder teori/kostcirkler hvordan en svensk kogebog definerer lavkalorisk kost med FDB´s kostpyramide som udgangspunkt.
I en svensk kogebog bliver bunden brugt til at illustrere forskelle i kaloriebehov (Vår kokbok. Af Barbro Lindgren og Birgitta Andrews. KF Provkök, forlaget Raben Prisma.)
FDB´s kostpyramide kan bruges bredre når man deler den op i en livsnødvendig stenalderkostpyramide og en unødvendige basisernæring. De to øverste dele med dyrisk protein og frugt og grønsager kan relateres til føde mennesket har spist i millioner af år som jægere, fiskere og samlere.
Bunden kan relateres til fødevarer indført med agerbrugsrevolutionen, der i Danmark fandt sted for 6000 år siden. Det er solid bondekost, som har reddet mange mennesker fra hungersnød. Men i et samfund, der er velforsynet med andre fødevarer kan denne bund helt udelades fra kosten.
Se et brev fra en sundhedsminister, der viser at man selv må gøre noget hvis man vil ned i vægt
Lars Løkke Rasmussen har venligst i 2006 svaret på mit forslag om at indføre stenalderkost som standardbehandling af fedme og overvægt. Man han siger at det er et problem, at man tager det hele på igen efter endt slankekur og han mener derfor, at det ikke kan nytte at gå ned i vægt. Han mener at det er umuligt at holde "Streng diæt" hele livet.
Jeg har siden undersøgt myten om at man tager det hele på igen
Myte om vægttab
En af de mest populære myter om vægttab er, at alle, der taber i vægt i sidste ende vil vinde den tilbage. En merikansk forskningsbaseret undersøgelse har afsløret denne myte og vist,at en vellykketvægttab er muligt. Læs selv hvordan myten udbredes på alle danskeres vegne af Lars Løkke Rasmussen Ifølge Rena Wing ph.d., er det er muligt at opnå og opretholde betydelige mængder afvægttab.
Mindst mindst 20%af befolkningen har succes på langsigt med at holde et vægttab.
Fund fra den amerikanske registreringsdatabase tyder på seks centrale strategier for langsigtet succes med vægttab:
1) høje niveauer af fysisk aktivitet,
2) en kost, der er lav på kalorier og fedt,
3) regelmæssig morgenmad,
4) regelmæssig vægtkontrol
5)et konsekvent spisemønster,
6)fange"smuttere" inden større vægtøgninger
The NationalWeight ControlRegistry er udviklet afRenaWing, ph.d., Brown University, University of Pittsburgh,og JamesHill, ph.d.,ved University ofColorado. The NationalWeight ControlRegistry rummer mere end 4.000 personer, der har mistetbetydelige mængder af vægt og bevaret vægttabet i langeperioder.
Deltagerne i registeret har tabt mindst 10 % af legemsvægten og holdt vægttabet i mindst et år.
Danske ernæringseksperter har endnu ikke forstået Stenalderkost.
Christian Bobzin
læge
N Engl J Med. 1985 Jan 31;312(5):283-9.
Paleolithic nutrition. A consideration of its nature and current implications.
Cordain L. (1999). Cereal grains: humanity’s double edged sword. World Review of Nutrition and Dietetics, 84: 19-73.
Den kan downloades fra Cordains hjemmeside
O’Keefe JH, Vogel R, Lavie CJ, Cordain L. Exercise Like a Hunter Gatherer: A Prescription for Organic Physical Fitness. Progress in Cardiovascular Disease, 2011;56:471-479.
Abstract
Abstract: A large proportion of the health woes beleaguering modern cultures are because of daily physical activity patterns that are profoundly different from those for which we are genetically adapted. The ancestral natural environment in which our current genome was forged via natural selection called for a large amount of daily energy expenditure on a variety of physical movements. Our genes that were selected for in this arduous and demanding natural milieu enabled our ancestors to survive and thrive, leading to a very vigorous lifestyle. This abrupt (by evolutionary time frames) change from a very physically demanding lifestyle in natural outdoor settings to an inactive indoor lifestyle is at the origin of many of the widespread chronic diseases that are endemic in our modern society. The logical answer is to replicate the native human activity pattern to the extent that this is achievable and practical. Recommendations for exercise mode, duration, intensity, and frequency are outlined with a focus on simulating the routine physical activities of our ancient hunter-gatherer ancestors whose genome we still largely share today. In a typical inactive person, this type of daily physical activity will optimize gene expression and help to confer the robust health that was enjoyed by hunter-gatherers in the wild. (Prog Cardiovasc Dis 2011;53:471-479)
Carrera-Bastos P, Fontes Villalba M, O’Keefe JH, Lindeberg S, Cordain L. The western diet and lifestyle and diseases of civilization. Res Rep Clin Cardiol 2011; 2: 215-235.
flere Der er flere artikler der kan downloades fra Loren Cordains hjemmeside under published reasearch.
I Sverige har Staffan Lindeberg skrevet om sine erfaringer med Stenalderkost
Lindeberg mener vi godt kan undvære mejeriprodukter og kornprodukter
Her er en af hans seneste publikationer
Department of Primary Health Care Research, Lund University, Sweden. staffan.lindeberg@med.lu.se.
Literature review of African Paleolithic foods in relation to recent evidence of healthy nutrition.
Available evidence lends weak support in favor and little against the notion that lean meat, fish, vegetables, tubers, and fruit can be effective in the prevention and treatment of common Western diseases. There are no obvious risks with avoiding dairy products, margarine, oils, refined sugar, and cereal grains, which provide 70% or more of the dietary intake in northern European populations. If stroke, coronary heart disease, type 2 diabetes, and cancer are preventable by dietary changes, an ancestral-like diet may provide an appropriate template. Am. J. Hum. Biol. 2012. © 2012 Wiley Periodicals, Inc.
Copyright © 2012 Wiley Periodicals, Inc.
Wing RR Phelan S. Long-term weight loss maintenance. Am J Clin Nutr 2005:82(suppl) 22S-5S | |||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Brød kartofler kornprodukter mejeriprodukter cornflakes paste pizza ris havregryn |
